Equidana Horse Homes ApS

Starten på Equidana Horse Homes udspringer i England i 2005. Her så vi en trailer med siderampe og hvor hestene kørte baglæns. Traileren var væsentlig mere rummelig end hvad der ellers var på det danske marked og havde den store fordel, at hestene gik forlæns både ved på- og aflæsning. Desuden havde traileren et godt sadelrum i fronten. Denne fabrik udvidede senere med såvel små som store hestetransportere. Efter at have forhandlet dette fabrikat i adskillige år, fandt vi tiden inde til at finde en bedre kvalitet. Dette fandt vi i et andet engelsk fabrikat med et flot design, men desværre stadig med de små mangler, som er kendetegnende for engelsk produktion. Det var derfor med begejstring, at vi i 2015 fik forhandlingen af vores nuværende tysk producerede Stablehopper, der senest er udvidet med en tilsvarende trailer. Stablehopper er bedste tyske kvalitet og uovertruffen i indretning og udstyr. Sideløbende har vi også forhandlingen af de tyske ANKA-Steinsberger trailere, der foruden den kendte 3-hestes trailer nu også har en 2-hestes trailer med siderampe på programmet.